Kurser 2026
I 2026 får du muligheden for at udfolde din kreativitet med blomster! Der sker noget magisk, når vi får lov til at være kreative, fordybe os og komme i flow – og det vil jeg gerne give dig mulighed for.
Jeg afholder en række kurser og workshops i løbet af året, og du kan glæde dig til oplevelser som introduktion til permakultur, blomsterbinding, kransebinding og frøindsamling. Hjemmesiden opdateres løbende, så du altid kan finde de nyeste kursustilbud.
Er I en gruppe på minimum 6 personer, arrangerer jeg gerne en skræddersyet workshop for jer. Kontakt mig for et uforpligtende tilbud og lad os skabe noget smukt sammen!
Planlæg din skærehave
Drømmer du om at binde dine egne buketter, arbejde kreativt med blomster og finde inspiration direkte i naturen?, så er denne workshop for dig! – afholdes i samarbejde med Haveselskabet Vejle
Kom med ud på blomstermarken og oplev hele processen – fra mark til buket.På denne workshop starter vi med en tur i marken, hvor deltagerne selv plukker blomster til deres buket. Herefter viser blomsterbonde Fie Boesgaard, hvordan man binder en smuk og naturlig buket i spiral.
Aftenen indeholder både demonstration, fortælling og masser af tid til selv at binde. Der er fokus på spiralteknikken, blomstersammensætning og på at skabe en buket med bevægelse og personlighed. Fie hjælper undervejs både individuelt og i fællesskab.
Workshoppen er for alle, der har lyst til at arbejde med blomster – uanset erfaring.
Du går forhåbentlig hjem med ny viden, konkrete værktøjer og en god portion inspiration og lyst til at binde smukke buketter.



