OM BLOMSTERFABRIKKEN

Blomsterfabrikken blev etableret i 2020 ud fra et ønske om, at kunne tilbyde bæredygtige blomster dyrket med omtanke for naturen omkring os. Det betyder at du hos os, fra forår til efterår, kan købe danske frilandsblomster dyrket uden kunstgødning og sprøjtemidler, men med masser af knofedt, kærlighed og naturens egne næringsstoffer. Dette til glæde for mange insekter, såsom sommerfugle og bier.

Som blomsterbonde bliver meget tid brugt udendørs, i blomstermarken og på sanke-ture. Hos Blomsterfabrikken lader vi os inspirere af den vilde natur omkring os og tilsætter gerne et strejf af natur i vores kreationer. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores buketter, kranse og dekorationer gennem brugen af vilde blomster, krydderurter, græsser og dekorative grene.

Du kan altså fra forår til efterårs fylde dine vaser med danske frilandsblomster, værne om miljøet og samtidig støtte en voksende blomsterrevolution hvor der sættes fokus på lokal og bæredygtig blomsterproduktion. Det da meget fedt, ik?

Blomsterfabrikken