Vil I have udearealer, der arbejder for jer, og ikke bare ser godt ud?
Jeg designer grønne løsninger, der styrker biodiversiteten, forbedre arbejdsmiljøet og giver jeres virksomhed et synligt, bæredygtigt aftryk.
Skal jeres virksomhed summe af liv?
Alt for mange erhvervsarealer er grønne på overfladen, men bidrager hverken til hverdagen eller naturen. Det laver jeg om på.
Jeg designer ikke standartløsninger. Jeg designer udearealer, der tager udgangspunkt i jer – jeres sted, jeres mennesker og den måde, I faktisk bruger (eller gerne vil bruge) omgivelserne på.
Et gennemtænkt havedesign er ikke et quick fix – det er en investering i trivsel, identitet og ansvar.
Det betyder uderum, der inviterer til pauser, møder og ophold. Beplantning, der ændrer sig med årstiderne. Og løsninger, der ikke bare ser godt ud i dag, men fungerer og udvikler sig over tid.
Jeg arbejder med hjemmehørende og robuste planter, der skaber reelle levesteder for insekter og liv – og som kræver mindre drift, når først de er etableret. Alt sammen i tæt samarbejde med jer.
Kort sagt: Udearealer, der giver mere tilbage, end de tager.
Med et målrettet design kan I:
- Skabe udeområder, medarbejdere faktisk har lyst til at bruge
- Styrke jeres grønne profil med noget, der kan ses og opleves
- Øge biodiversiteten med planter, der gør en reel forskel
- Reducere behovet for vedligehold over tid
- Give jeres udearealer en funktion – ikke bare et udtryk
Min tilgang og inspiration
Jeg arbejder med afsæt i permakulturens principper, ikke som noget, mine kunder skal forholde sig til, men som en faglig og kreativ inspirationskilde i mit arbejde.
Det er er designværktøj, der handler om at skabe løsninger, hvor man giver mere tilbage til naturen, end man tager. Og hvor menneskelige behov, æstetik og naturen økosystemer tænkes sammen fra starten.
I praksis kommer det til udtryk i valg som flerårige planter, der vender tilbage år efter år, og hjemmehørende arter, der understøtter det lokale økosystem. Jeg arbejder med jordens naturlige kradsløb som udgangspunkt – ikke som noget der skal kontrolleres væk.
For mit er havedesign også en måde at inviterer naturen tættere på hverdagen igen. Gennem årene har det været en stor del af mit arbejde at introducerer mennesker til nye måder at se deres omgivelser på, hvor ukrudt pludselig bliver til liv, og små fund i beplantningen skaber nysgerrighed og glæde.
Det handler om at skabe steder, hvor naturen ikke er pynt, men noget man oplever, opdager og bliver en del af.
Sådan foregår et samarbejde med mig
Der findes ikke én rigtig måde at starte et havedesign på og derfor tilbyder jeg forskellige forløb hvor I kan gå ind i processen på det niveau der passer jer.
Nogle har brug for sparring først. Andre vil have en plan. Og nogle vil have hele løsningen.
Rådgivning – få inspiration og retning
Dette er til jer der gerne vil i gang selv, men ønsker sparring først.
Vi gennemgår jeres areal, mulighederne og potentialet, så I får ny inspiration og konkrete idéer at arbejde videre med
Hvis I efterfølgende vælger en designskitse, fratrækkes prisen for rådgivning.
Design – få en klar plan
Dette er til jer der vil have en tydelig retning, men selv stå med udførelsen.
I får et gennemtænkt design med plantevalg og struktur, så i trygt kan realisere projektet i jeres eget tempo.
Design + etablering – en samlet løsning
Dette er til jer der vil have det hele løst fra start til slut.
Jeg står for både design og etablering, så jeres udearealer bliver realiseret som en sammenhængende, færdig løsning.
Tilfredse kunder